Det Fynske Dyrskue 2008

Aske (min dejlige Sort Spids en Dansk Vikingehund) og jeg var med på Det Fynske Dyrskue i Odense i weekenden den 13., 14. og 15. juni 2008.

Fredag morgen skulle vi møde kl. 7.00. Vi startede med at finde den kurv vi skulle bo i de næste par dage. Kurven skulle indrettes med halm, tæpper, vandskål og legetøj. Jeg havde lavet nogle flotte skilte, som fortalte om Aske (race, alder o.s.v.) Dem hængte jeg op over kurven sammen med nogle brochurer fra Klubben for Sort Spids.

Efter det skulle vi bedømmes af en dommer.

Det gik sådan til:

1. vores katalog-nummer blev råbt op.

2. vi gik ind i noget som bliver kaldt for en ring.

3. vi gik hen og hilste på dommeren.

4. så sagde dommeren ’’Gå frem og tilbage hertil.’’

5. så gik man bagefter tilbage til dommeren.

6. derfra sagde han tak, og man gik ud af ’ringen’ igen.

Aske var desværre interesseret i lugten af nogle får der havde været i ’ringen’ før os. Vi var det første hunde-par, der skulle ind i ’ringen’. Vi fik derfor kun en ’opmuntringspræmie’.

Lørdag formiddag var vi tilmeldt en ’handling-konkurrence’, hvor jeg skulle vise Aske frem for 2 dommere. Vi skulle gå pænt ind i ringen, Aske skulle op og stå på et bord, så skulle vi gå i et 8-tal uden om nogle kegler, og så skulle han op på bordet igen. Dommerne stillede nogle spørgsmål, og så kunne vi gå ud igen. Bedømmelsen fik vi først søndag, når dyrskuet skulle slutte.

Efter frokosten skulle vi sammen med alle de andre børne-deltagere og deres dyr op i den store ring på dyrskuet til den officielle præsentation af børnedyrskuet. Det gik godt, selvom vi skulle gå sammen med heste, får, kaniner og marsvin.

Vi havde også meldt os til en konkurrence ved navn ’hundekunstner’, hvor vi skulle gøre følgende i den indledende runde:

1. vores katalog-nummer blev råbt op.

2. vi trådte ind i ’ringen’ igen hvor der nu var sat en lille agility bane op.

3. dommeren spurgte om man var parat – man svarede ja og så fik man tre sekunder at gøre sig helt klar i, og så skulle der løbes.

4. først løb, derefter slalom, så blev man ledt op på et bord hvor hunden skulle ligge i tre sekunder, og så løb ind til målstregen.

Aske og jeg løb banen uden fejl på 19,04 sekunder. Efter det skulle vi vente til alle var færdige (der deltog 20 hunde i den indledende runde) og fejlene og tiderne blev talt op. Aske og jeg fik her den første ’førsteplads’ og blev udtaget til finalen. Den fandt sted om søndagen. Der blev 10 finalister i alt, der kom med. Aske og jeg ventede spændt til om søndagen. Ved finalen skulle vi vise både lydighed og agility, og der var dommere fra Dansk Politihundeforening, der skulle bedømme os. Det gik sådan til:

1. man gik ind til ’første’ dommer.

2. han sagde så at vi skulle gå lige ud medmindre han sagde vi skulle gå til højre eller venstre, tilbage eller løb. Altså han dirigerede os hen ad vejen.

3. på et tidspunkt sagde han stop, og man skulle gå tilbage til ham.

4. han bad om at man skulle vise hundens tænder.

5. bagefter skulle man stå op og sige til sin hund at den skulle ’dække’ lige ved siden af en – altså på plads.

6. den skulle blive liggende i 15 sekunder.

7. så skulle der også laves indkald.

8. når det var slut gik man hen til dommer nummer ’to’.

9. hun skulle se en agility bane blive klaret.

10. vi skulle løbe – springe – løbe igennem tunnel – løbe igen – springe op på et bord hvor hunden skulle dække i tre sekunder – løbe hen til vippen – få hunden over – løbe hen til A springet, og få hunden over - løbe tilbage til bordet, hvor hunden skulle dække i tre sekunder igen og så var banen klaret. Der blev selvfølgelig taget tid.

Nu var det så tid til at vente til det blev aften hvor alt blev afgjort. Vi ventede og ventede. Endelig blev vi kaldt ind i ringen igen og fik fordelt vore pladser. Aske og jeg fik en tredje plads og bronzemedalje ud af de ti finalister i ”hundekunster”. Så fik vi bedømmelsen fra ’handlingskonkurrencen’ - vi fik en ærespræmie – det største, man kan få. Vi fik også et dyrskue krus og en pose med deres logo på. Aske og jeg glæder os til næste år og ser hvad der sker der.